Fremtidsfuldmagt

Derfor skal du gøre brug af en fremtidsfuldmagt

Overvejer du at lave en fremtidsfuldmagt men ved du ikke helt hvordan du gør? Eller du bare lidt nysgerrig på at høre mere om, hvad det er og hvorfor det kan være brugbart for dig?

Hvad er det?

En fremtidsfuldmagt er kort sagt en fuldmagt, som bliver aktiveret engang i fremtiden, hvis der bliver behov for det. Og hvad er så en fuldmagt? En fuldmagt er et juridisk bindende dokument, som en person kan have på en anden. Med den lægger man visse af sine forpligtelser, som for eksempel i forhold til sine økonomiske eller personlige forhold, over på en anden person. 

En fuldmagt gør dermed en anden person i stand til at tage beslutninger på ens egne vegne indenfor de ting, de har fået fuldmagt over. Man kan vel derfor kalde en fremtidsfuldmagt for en slags ’fremtidstestamente’, hvor man går ind og vurdere hvem af sine nære, som skal varetage ens værdier og forhold, når man ikke længere selv kan.

En fremtidsfuldmagt er dermed blot et dokument, som du laver nu og som vil træde i kraft, hvis du en dag ikke længere er i stand til at varetage dine egne forbehold. Det har ingen juridisk binding, før du er blevet syg og du kan helt selv vælge, hvem der i tilfælde af din sygdom vi blive til din værge.

Bør du lave en?

Fremtidsfuldmagter er noget alle bør få lavet. 

Når man ikke er syg og egentlig går rundt og er meget klar i hovedet, så er det svært at forestille sig, at det på et eller andet tidspunkt ikke længere vil være tilfældet. Men sandheden er, at du med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt vil få brug for en anden person til at varetage f.eks. dine økonomiske eller personlige interesser.

Rigtig mange mennesker kommer hvert år til skade eller nedkommer med svær demens og kan dermed ikke længere varetage sig selv. I sådanne tilfælde er det utroligt rart og praktisk, at du har en person til at hjælpe dig og varetager dine interesser for dig, som du stoler på.

Hvordan laver jeg en?

Nu er det sidste spørgsmål blot; hvor får man lavet en fremtidsfuldmagt henne? 

Du kan selvfølgelig godt stikke hovedet forbi din advokat hvis du vil, men du kan nu lige så godt lave din fremtidsfuldmagt derhjemme. På den måde har du også mulighed for lige at tænke dit valg af værge rigtig godt igennem og det endda i trygge og rolige rammer. Fremtidsfuldmagt pris er ganske lav, men selvfølgelig variere alt efter hvem du får den lavet ved.

Online kan du også finde en fremtidsfuldmagt skabelon, som kan hjælpe dig når du laver din egen fuldmagt. Online siderne har gjort det ganske nemt for dig ved at lave en fremtidsfuldmagt formular, som gør det nemt for dig at udfylde. Find et fremtidsfuldmagt eksempel online, så bliver processen ganske let. 

Motion øger din livskvalitet og længde

Det er mere og mere kendt blandt den almene dansker, at motion øger din livstid. Derfor er det også blevet meget mere populært at være meldt ind i Fitness World, Sats eller et af de andre mange fitnesscentre. På trods af de mange tilmeldte, er det dog ikke alle der bruger deres fitness medlemskab, også selvom det er en rigtig god ide.

Hvorfor er det vigtigt at motionere?

Grunden til at motion er sundt både for krop og sind er, at det stimulerer dine muskler, holder dine krop igang og det er samtidig en anderledes måde at skulle bruge sin krop end man normalt gør i hverdagen. Samtidig stimulerer man sine nerver, og træner dem derfor op, så man vil have sunde nerveender længere. Immunforsvaret forbedres også af motion, og man vil derfor forblive sund længere.

Hvad er den bedste træningsform?

Der er mange former for træning. Styrketræning, crossfit, cardio, calisthenics, yoga og mange, mange flere. Det handler om at finde ud af, hvad man gerne vil opnå, og parre det op med en træningsform, som man synes er sjov. Hvis man gerne vil træne på en ugentlig basis, er det vigtigt, at man synes det er sjovt!

Hvor tit skal man træne?

Ligesom med træningsformen, så handler det om at finde ud af, hvad man gerne vil opnå. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad vil jeg opnå?
  • Hvor hurtigt vil jeg opnå det?
  • Hvordan vil jeg opnå det?

Hvis man gerne vil have hurtigere resultater, bliver man nødt til at træne oftere. Dog er det vigtigt, at man ikke overbelaster kroppen i starten. Start derfor ud med 1-2 gange om ugen. Herefter kan man begynde at skalere sin træning op, i takt med at man kommer i bedre form.

Hvorfor sker der ikke noget?

På trods af, at du sikkert følger din rutine, du træner 2 gange om ugen, og det har du gjort i mere end 2 måneder, så er det ikke sikkert at du ser resultater. Det skyldes en ting: kosten. Man kan træne lige så meget som man har lyst til, men hvis man ikke spiser ordentligt, så vil man ikke se de ønskede resultater (resultater varierer også af målet, kropstype og meget mere).

Husk derfor: Spis ordentligt og varieret, men du skal ikke pine dig selv – man må godt snyde en gang imellem. Spiser man Sundt 6 dage om ugen, og spiser en pizza til aftensmad søndag, så ødelægger det ikke det hele. Det er når du spiser pizza 6 gange om ugen, men kun salat 1 gang du vil miste dine fremskridt.

Madkultur

Madkulturer fra hele verden

En ting der er rigtig spændende, for mange mennesker, er kultur. Der er kæmpe stor forskel på kulturen i eksempelvis Danmark og Japan. Dette er noget man kan opleve, bare ved at møde folk fra andre dele af verden – man behøver egentlig ikke tage ud af Danmark, for at få en god og kulturel oplevelse. Det vil vi fortælle.

Kultur afspejlet i mad

En rigtig stor del af kultur er mad –  og sådan er det i hele verden. Alle lande har en nationalret, og denne ret er opstået efter en lang årrække hvor kultur og nationalidentitet er blevet indblandet i maden. I Danmark er nationalretten Stegt flæsk. Under en afstemning så man, at andenpladsen blev smørrebrød og tredjepladsen gik til hakkebøf. Vores madkultur går altså meget ud på simple og gammeldags retter, som har været på danskernes middagsbord i mange år – og de forsvinder nok ikke foreløbig. I Danmark har vi også en stor produktion af gris, hvilket også betyder, at vi spiser mange retter hvor gris indgår (stegt flæsk, koteletter, frikadeller osv.). Dette er også afspejlet i nationalretten.

Hvad er nationalretten i andre lande?

Vi har taget et kig på, hvad nationalretten er i verdens lande. Så kan man selv tænke over, hvorfor lige netop de retter er dem, der repræsenterer landets  madkultur:

  • Barbeque Ribben (USA)
  • Paella (Spanien)
  • Doner kebab (Tyrkiet)
  • Pot-au-feu (Okse gryderet – gammel fransk bonderet) (Frankrig)
  • Wiener Schnitzel (Østrig)
  • Roast Beef & Yorkshire Pudding (England)
  • Bollito Misto (Forskellige slags kød der koges sammen) (Italien)
  • Peking And (Kina)
  • Tandoori Kylling (Indien)
  • Ramen (Japan)
  • Bobotie (Syafrika)
  • Falafel (Israel)
  • Sauerbraten (Tyskland)
  • Pho (Vietnam)
  • Blodpølse (Sverige)

Hvordan kan man smage alle disse retter?

Vi lever heldigvis i et samfund, der gør det muligt, at opleve hele verden, helt uden at forlade vores hjem (længe leve globaliseringen). Vi er faktisk så heldige i Danmark, at man kan få bragt maden lige til døren. Med apps såsom Volt og Just-eat kan du bestille en kulturel oplevelse med få klik.

Har du dog lyst til at opleve det lidt mere, så tag ud og spis på en ægte, autentisk restaurant, der har det tema som du godt kunne tænke dig. Der er mange Kinesiske restauranter, der sælger Peking and, og det samme gælder for de fleste andre lande.

Den helt autentiske oplevelse kræver dog en smule mere budget og planlæggelse – det ville nemlig kræve, at man tog en tur ned, hen, over eller op til det land, som man gerne vil opleve. Så bliver det til gengæld heller ikke mere autentisk.

Flere danskere kommer væk fra gaderne

I Danmark har vi en relativt lav procentandel af befolkningen der lever på gaden. I 2019 er den faktisk så lav som 0,1% – og den er faldene. I uge 6, 2019, lavede Vive en undersøgelse, for at finde ud af, hvor mange hjemløse vi har i Danmark. 

Resultatet af hjemløse rapporten

Som sagt, så blev undersøgelsen udført i uge 6. Her blev det registreret, at 6.431danskere bor på gaden. Sammenlignet med den forrige undersøgelse, der tog sted i 2017, er det et fald på 204 personer. I 2017 var der nemlig 6.635 hjemløse borgere i Danmark. Det svarer til et fald på lige omkring 3%, så det er bestemt fremgang. Desværre er faldet ikke signifikant nok, til at bevæge sig uden for den normale usikkerhed, når vi taler om et så komplekst problem som hjemløshed, da der er mange faktorer, der kan påvirke fænomenet.

Flere ældre hjemløse og færre unge

Ved undersøgelsen i 2019 blev der registreret 1.023 hjemløse i aldersgruppen 18-24 år. Dette er sammenlignet med 1.278 hjemløse unge i samme aldersgruppe i 2017 et fald på 255 personer. Der er samtidig sket et fald af hjemløse i aldersgruppen 25-29 år fra 1.014 til 905 personer, altså et fald på 109 personer, fra 2019 til 2017.

Mens antallet af unge hjemløse er faldet markant, så er dette tal modsat steget for ældre hjemløse. I 2019 blev det registreret, at der var 1.131 hjemløse danskere i aldersgruppen 50-59 år. Dette tal lå i 2017 på 1.057 personer, hvilket altså svarer til en stigning af hjemløse i denne aldersgruppe på 74 personer. Antallet af hjemløse i den ældre aldersgruppe på 60 år og over er også steget. Denne lå i 2017 på 347 personer, men var steget til 414 i 2019.

Vi er altså blevet bedre til at få de unge væk fra gaderne og ind i hjemmene, hvorimod den ældre aldersgruppe er vokset lidt.

Denne stigning af ældre og middelaldrene hjemløse, betyder dog også, at der er sket en stigning af gadesovere og overnattende på herberger, i forhold til antallet af hjemløse der overnatter på sofaen hos familier og venner. Dette er grundet, at de ældre hjemløse er mere tilbøjelige, til at overnatte på herberg og på gaden, hvor de unge hjemløse oftere ses overnattende på sofaer hos venner.

Hvor kommer tallene fra?

Tallene i undersøgelsen kommer fra, at en række sociale tilbud og lokale myndigheder har udfyldt spørgeskemaer, om hver enkelt borger de har haft kontakt til, eller havde kendskab til, var hjemløs i uge 6.

De sociale tilbud, der har deltaget i kortlægningen, omfatter både tilbud i det offentlige velfærdssystem og i civilsamfundet. En del af tilbuddene er direkte henvendt til hjemløse borgere, såsom herberger, natvarmestuer og gadeplansteam.